Vagabondens liv er ikke romantik

Det er årstid for historier om ”Landevejens farende svende” og om den frie vagabonds liv på cykel rundt i Danmark med et lille telt i cykelanhængeren.

Det er historier, som kan nære drømme om et liv som fri fugl. Historierne kan sætte tanker i gang om ungdommens rygsækrejser rundt i Europa eller endnu længere væk, eller om den voksnes vandring ad pilgrimsruter. Men de er ikke dækkende for virkeligheden for hjemløse.

Fortællingerne om den ensomme hjemløse i en opgang eller bag parkens buske er bare ikke nær så romantiske og underholdende. Til gengæld tegner de et realistisk billede af Danmarks ca. 7.000 mennesker uden bolig, uden tilknytning til arbejdsmarkedet og uden netværk med familie eller nære venner og ofte med en eller flere psykiske lidelser. Læs resten