Taknemmelighed må ikke forvandles til nødvendighed

Gaveregnen faldt i milde byger over vores Pensionat sidste år. Det var ganske overvældende og fyldte os med stor glæde og taknemmelighed, men også med eftertanke.

(Donationerne kan ses her: http://www.taastrup-p.blaakors.dk/om-os/donationer)

Den stigende opmærksomhed på at undgå madspild betød, at vi fik ganske mange fødevarer forærende. Vores opfindsomme og dygtige køkkenleder har takket være hjælp fra et korps af frivillige nuværende og tidligere beboere, kunnet udnytte råvarerne. Aldrig før har vores beboere fået en så varieret og sund kost, selvom det bestemt også har været godt tidligere.

En stor omtanke bag flere af donationerne betød desuden, at nuværende og tidligere beboere fik oplevelser og nyanskaffelser, som hverken de selv – eller vi – ville have haft mulighed for at give dem.

De mange donationer fra firmaer, forretninger og enkeltpersoner har i det hele taget skabt en masse glæde og en stor taknemmelighed. Men som nævnt: også eftertanke. Med de offentlige nedskæringer, der bliver gennemført, er vi meget opmærksomme på, at beslutningstagernes øjne også kan falde på hjemløsebosteder: Hvis bostederne får et stort antal donationer, hvorfor skulle det offentlige så også betale?

Tanken om nedskæringer ses allerede i et forslag om at trække bidraget til mad ud af de takster, det offentlige betaler for, at en hjemløs bor på et hjemløseherberg. Tanken kunne jo risikere at få næring af, at flere supermarkeder donerer varer, der er udløbet.

Den idé er under alle omstændigheder utrolig dårlig, for hvad hvis det en dag er popcorn og ketchup, der er til overs i supermarkedet? Den vil også betyde, at beboerne kun får mad, når de selv lige synes, at de har lyst – og pengene ikke for længst er gået til alt muligt andet, øl eller stoffer f.eks. Pensionatet og de andre bosteder vil desuden ikke have økonomi til at have en køkkenleder, der kan få de tilfælde donationer til at blive til den sunde mad, som er så nødvendig for, at vores beboere kan blive restitueret.

Hvad der i dag giver anledning til stor glæde og taknemmelighed må aldrig blive til en nødvendighed.