Så tabte samfundet interessen for de hjemløse

Var det for de hjemløses skyld eller for samfundets, at der i coronaens værste uger blev åbnet for en række muligheder for, at hjemløse kunne få et sted at bo – midlertidigt. Jeg har ikke sat spørgsmålstegn efter spørgsmålet, for jeg tror godt, jeg kender svaret, og jeg bryder mig ikke om det.

Så er det ned ad trappen og slut med at være i corona-ly i Behandlingscentret – de fleste har heldigvis fået plads på Pensionatet i stedet.

Da corona-influenzaen lagde gader og veje øde, kom der en masse ekstra tiltag for mennesker, som stod uden et sted at bo. Kommuner med mange hjemløse oprettede en lang række ekstra §110 pladser. Der blev oprettet pladser alle steder, hvor der var noget ledigt, bl.a. i tidligere plejehjem, og også her hos os, hvor vi kunne låne værelser hos Blå Kors Behandlingscenter. Vi ville nemlig også gerne bidrage til, at hjemløse undgik at blive smittet, og hjemløse skulle da slet ikke ligge syge på gaden.

Nu er de midlertidige pladser blevet lukket, både i plejehjem og andre steder. De midlertidige tilladelser til §110-pladserne er trukket tilbage. Det offentlige vil ikke mere betale for, at de hjemløse har fået et sted at bo, for nu er influenza-pandemien drevet over, og der er kun få, som bliver syge. Vi har dog gennem en ekstra ansøgning fået lov til at beholde de ekstra pladser, vi har, til udgangen af juni, og flere er allerede flyttet ind i ledige værelser på Pensionatet.

Samfundet er ikke mere bange for den store smittespredning, så ud på gader og veje igen med de hjemløse. Nu er det ikke mere vigtigt, at hjemløse får et sted, de kan kalde deres hjem. Og så er det, at jeg har tænkt:

For hvis skyld var det, at hjemløse skulle holdes væk fra gaden? Var det for de hjemløses skyld? Nej, det var det nok ikke, for hvis det var for de hjemløses skyld, kunne man have gjort en god del af de midlertidige §110-pladser permanente.

Så det var nok for samfundets skyld. Der var ellers ikke så stor smittefare fra netop de hjemløse. Der er ikke mange, som giver en hjemløs et knus, og det er i det hele taget en befolkningsgruppe, som ikke har tæt kontakt med andre mennesker. Det er tragisk, at der kun gøres en ekstra indsats for at give hjemløse et sted at bo, når samfundet frygter, at de ellers vil gå rundt og være smittespredere.