Huller i lovgivningen kan
skade boligfællesskaber

Et lille bofællesskab for tidligere hjemløse kan være en genial løsning for beboerne. Men det forudsætter en vis støtte, og her er der nogle huller i det sociale sikkerhedsnet, som man kan risikere, at en eller flere beboere falder igennem.

Sam-Bo er Blå Kors’ bofællesskab i Taastrup, og det fungerer utrolig godt. Beboerne siger i den første evaluering af stedet, at de betragter Sam-Bo som et genialt koncept, et perfekt sted at bo. En af grundene til, at det er så godt et sted, er, at Blå Kors Pensionat har kunnet yde efterforsorg til alle beboere for de puljemidler, der har finansieret hele etableringen af bofællesskabet.

Det har betydet, at medarbejderne kender beboerne og deres behov. Og beboerne kender de to faste medarbejdere og har tillid til dem. Medarbejderne kan hurtigt træde til og rådgive og støtte, men de kan også nøjes med at komme forbi en gang imellem, passe deres arbejde på Pensionatet og bare være til rådighed, hvis der opstår konflikter eller andet, som løses bedst med lidt hjælp fra en støtteperson.

Puljemidlerne til Sam-Bo slutter med udgangen af november, og så er det, at der kan opstå huller i sikkerhedsnettet. Lovgivningen kan med smidighed og velvilje tolkes, så de tidligere hjemløse får den støtte, de har brug for, men hvad så bagefter? Og hvad med nye beboere, som måske ikke kommer direkte fra Pensionatet? Efterforsorg må kun ydes i en tidsbegrænset periode og kun til personer, som har boet på Pensionatet.

En kommune kan så bevilge bostøtte, men både efterforsorg og bostøtte bevilges til enkeltpersoner og ikke til en gruppe. I bofællesskabet kan der imidlertid være brug for, at det er fællesskabet, der bliver støttet og ikke en enkelt person. Der er heller ikke altid lige meget brug for støtte, og så er det spild af ressourcer, hvis støttepersonen kommer jævnligt og ikke kun, når én – eller fællesskabet – har brug for det.

Endelig ønsker en kommune ofte selv at sende en bostøttemedarbejder i stedet for at overlade opgaven til en pædagog, som kender beboerne i forvejen. Men det er netop en væsentlig grund til bofællesskabets succes, at det er mennesker, som beboerne kender, der støtter dem.

En kommune kan ved at udvise forståelse og omsorg tolke lovgivningen, så den kommer beboerne til gode. Men det er ønskeligt, at lovgivningen laves om, så der er et klart lovgrundlag for permanent støtte til et bofællesskab af denne type.

Ud over det medmenneskelige er det også langt bedre – og billigere – at hjælpe mennesker til at fastholde et normalt liv i et bofællesskab, end at de igen ryger ud i hjemløshed.