Taknemmelighed må ikke forvandles til nødvendighed

Gaveregnen faldt i milde byger over vores Pensionat sidste år. Det var ganske overvældende og fyldte os med stor glæde og taknemmelighed, men også med eftertanke.

(Donationerne kan ses her: http://www.taastrup-p.blaakors.dk/om-os/donationer)

Den stigende opmærksomhed på at undgå madspild betød, at vi fik ganske mange fødevarer forærende. Vores opfindsomme og dygtige køkkenleder har takket være hjælp fra et korps af frivillige nuværende og tidligere beboere, kunnet udnytte råvarerne. Aldrig før har vores beboere fået en så varieret og sund kost, selvom det bestemt også har været godt tidligere.

En stor omtanke bag flere af donationerne betød desuden, at nuværende og tidligere beboere fik oplevelser og nyanskaffelser, som hverken de selv – eller vi – ville have haft mulighed for at give dem. Læs resten

Fællesskab er en god kur mod ensomhed

Mennesket er ikke skabt til at leve alene. Man behøver heller ikke at være alene altid, hvis man har en indtægt og en bolig med plads til familie eller venner.

Men hvis man ingen indtægt har og heller ikke en bolig, kan man være nødt til at søge fællesskabet på gaden. Det er muligvis ikke det sundeste fællesskab for ens helbred, men det er et fællesskab. Læs resten